Forside > Wellness i Østrig
     
Slet
Søg

Wellness i Østrig

Østrig er beliggende i hjertet af Europa og som en lillebror til Tyskland mod nord. Som gæst i Østrig fornemmer man let den store gæstfrihed og det høje serviceniveau, som hersker i det meste af landet. Naturen i Østrig er vel nok noget af det smukkeste i hele Europa og Alperne, knejsende stolt i landskabet, danner den perfekte ramme om dette rejsemål. Spa Tours har indtil videre valgt at samarbejde med det mest mondæne skiområde i Østrig, Kitzbühel. De fleste danskere kender lidt til Kitzbühel, da skisporten har årlige tilbagevendende konkurrencer og store tv-begivenheder fra området. Senere vil vi komme med flere spændende destinationer fra Østrig. Østrig er måske ikke umiddelbart det mest oplagte sted at tage på wellness-ophold – eller hvad? Vi synes helt sikkert, at du skal få øjnene op for det fantastiske land ved at lade Spa Tours sende dig afsted på en ferie, du sent vil glemme.

 

Oplev Østrig på en anderledes måde

På vores unikke wellness-hotel i Østrig venter der oplevelser for livet, og vi vil hellere end gerne stå for at danne rammen om hele din ferie. Booker du rejsen igennem os, så sørger vi for alting, og vi kan skræddersy rejsen præcis efter dine behov og ønsker. Vi er meget glade for at kunne præsentere wellness-hotellet A-ROSA Kitzbühel, der ligger smukt placeret i Alperne lige ned til en lille idyllisk sø, og som nærmest troner i landskabet som et slot. Her venter der ikke kun naturoplevelser for alle pengene, men i høj grad også afslapning og afstresning, der vil give dig masser af fornyet energi.

På hotellet findes både swimmingpools, saunaområde, musik og underholdning i aftentimerne, mulighed for at deltage på holdklasser, og selvfølgelig mulighed for at booke diverse wellness-behandlinger. Du kan fx nyde en Sensai-massage, der er en helkropsmassage som genopretter kroppens balance. Eller du kan booke en unik Thai-massage, der masserer alle dine led og muskler.

 

Tag din bedre halvdel under armen

Glemmer du også indimellem at trække stikket og få slappet helt af? Det er der heldigvis rig mulighed for med wellness i Østrig. Tager du din bedre halvdel under armen, så er der garanti for kvalitetstid og afslapning i nogle af de skønneste omgivelser. Hvis du er i tvivl om noget, eller nysgerrig efter at høre mere omkring vores wellness-rejse til Østrig, så hold dig ikke tilbage, men kontakt os for yderligere information i dag.

Rejsen dertil:

Spa Tours sender vores gæster af sted på kør selv-ophold, men vi arrangerer gerne din rejse med fly fra såvel Kastrup og Billund. Spa Tours skræddersyr rejsen ud fra dine ønsker omkring varighed og afrejsedato.

Læs mere

Søgeresultater

Spa & Luksusophold på Alpernes bedste hotel. Helt unik oplevelse!

Pris fra 2.000 kr. / person

Kontakt os gerne for råd og vejledning
wellness